
Performance "Hvad hvis jeg ikke stopper?"
Hvad hvis jeg ikke stopper?
Udendørs og gratis performance
En performance om grænser – og hvad der sker, når de ikke respekteres.
Hvordan mærker vi vores grænser? Hvad sker der, når nogen kommer for tæt på – og vi ikke siger “stop”?
Teaterkollektivet AFKOM inviterer publikum ind i et sanseligt, kropsligt og ordløst rum, hvor grænser udfordres og forhandles. Performancen er skabt på Hollufgaard Artist Residence og bygger på egne oplevelser med grænsesætning, manipulation og intimitet.
Scenen er bygget af dyner – et trygt, men sårbart sted – og med musik skabt i samarbejde med DJ ASTA MARI bevæger performerne sig gennem 26 minutters nærvær og konfrontation.
Performere: Franciszek Boleslaw Martynski, Frederikke Smed Mikkelsen, Jakob Vingborg, Smilla Orloff
Musik: ASTA MARI
Produktion: Nanna Askholm, Natalia Markus, Smilla Orloff, Liv Annette Muus
Støttet af Kulturens Døgn & Hollufgaard Artist Residence
Arrangør: Teater AFKOM
Pris: Gratis
𝐄𝐗𝐏𝐑𝐄𝐒𝐒 𝐘𝐎𝐔𝐑𝐒𝐄𝐋𝐅 - Danseworkshop for børn & voksne
En sjov og dynamisk danseworkshop for alle, med Cirkeline Dahl!
Tag din ven eller dit barn under armen, og slå dig løs til en masse fed musik. Find danseglæden i en times dans der har fokus på rytme, fællesskab, leg, og nem koreografi.
Dansen er inspireret af klub-og gade danse og vi vil danse til gamle klassikere såvel som nye.
Forudgående kendskab til dans er ikke nødvendig, alle niveauer kan deltage.
𝗢𝗺 𝘂𝗻𝗱𝗲𝗿𝘃𝗶𝘀𝗲𝗿𝗲𝗻:
Cirkeline (Odense, 1991) er en uddannet danser og koreograf, der er passioneret for freestyle dans i klub-og gadedans. Som underviser har hun de seneste år fokuseret særligt på sammenhængen mellem dans, sundhed og livsglæde. Cirkeline er en motiverende og pædagogisk lærer, der har mangeårig erfaring med at undervise begyndere og let øvede indenfor alle aldersgrænser. Medlem og medstifter af Det Fynske Dansekompagni.
Arrangør: Det Fynske Dansekompagni
Pris: Gratis

“Gå til kultur” i Rådhuset
Rådhusets smukke rum kommer til at summe af krea-workshops, leg og aktiviteter, der giver dig en smagsprøve på noget af den kunst og kultur du kan gå til i Odense.
Du kan prøve kræfter med alle genrer lige fra teater, dans, kunsthåndværk, musik, sang, cirkus, billedkunst og film.
Der er workshops og aktiviteter med:
UngOdense – Workshops med ansigtsmaling, tryk og lydstudie.
Filmværksted Odense – Afprøv alt i et filmset.
Brandts Billedskole – male og tegne workshops inspireret af Rådhusets kunst
Det Kongelige Teater Balletskolen Odense – Oplev smukke originale kostumer og prøv selv balletudstyr.
Teaterskolen Toppen – Fællessang og kostumer
Odense Dramaskole – Gennemgå en forvandling i ”Karaktergeneratoren”
AOF – Upcycling workshop med syning og strik.
Fyns Grafiske Værksted – Workshop med grafik og farver
Visuel Kultur, Hørvævsmuseet – prøv kræfter med vævekunsten
Carl Nielsen Koret - fællessang
Isla Collective – Skyggeteaterforestilling Camping I Byens
Flow – Silent Disco koncert
Odeons Rytmiske Fælleskor – Fællessang i Rådhushallen
Syddansk Musikkonservatorium – koncerter i Byrådssalen
Cirkus Flik Flak – Prøv cirkusredskaber (udendørs på Flakhaven)
Byens Kunstværk - Sæt din ’streg’ på et kæmpe kunstværk med tegnekunstner Kasper Købke
Det Fynske Dansekompagni - Danseworkshop
Cirkus Dynamo – Cirkusworkshop
Arrangør: Kulturens Døgn, Kulturmaskinen, Kultursekretariatet og Odenses kulturskoler
Pris: Gratis

Dans Interaktiv Udstilling
Mens du går gennem udstillingen, vil du blive guidet af dansere som værter, som vil dele de fascinerende historier bag hvert kostume. Fra Svanesøens delikate tutuer til specielle håndbroderede kostume fra det traditionelle La Bayadere. Hvert stykke afslører håndværket, historien og betydningen af ballettens mest ikoniske produktioner. Samtidig vil vi tilbyde en særlig afdeling, hvor børn kan prøve miniatureudgaver af balletkostumer, så de kan træde ind i dansens verden og opleve magien på egen hånd.
Kostumeudstillinger – En samling af autentiske balletkostumer.
Danser-guider – Vores præ-professionelle dansere vil være til stede for at forklare hver enkelt kostumes rolle i dens respektive ballet, og give indsigt i karakterfortolkning og bevægelse.
Interactive Children's Corner – Børn vil være i stand til at interagere og prøve forskellige kostumer
Arrangør: Det Kongelige Teater Balletskolen Odense
Pris: Gratis

Danseworkshop med TOPPEN
Kom og prøv hvordan det er gå til dans på TOPPEN, med vores dygtige underviser Trine Valentin Nielsen. Lige inden workshoppen går igang vil vores konkurrencehold Top’Elementz optræde og sætte godt gang i formiddagen.
Arrangør: Teaterskolen TOPPEN
Pris: Gratis

The Unknown Dream
Succesen genopsættes efter en UDSOLGT koncert under Sorgfestival i november 2024 - men denne gang med et lille tvist!
Til denne formiddagskoncert, føres publikum ind i et trygt og varmt rum. Herfra starter fortællingen om et liv fuld af drømme, livskriser, modløshed og fornyet håb. En fortælling udtrykt gennem sange, dans og storytelling, hvor publikum inviteres med på rejsen. Når koncerten er slut, har du været passager på den forreste række i Stina Bekkers personlige musikalske odyssé og samtidig bragt din egen fortælling med ind i oplevelsen.
Efter koncerten åbnes der op for en artist-talk og samtalesalon mellem medvirkende og publikum.
Alle sange er skrevet og komponeret af Stina Bekker og arrangeret med to musikere albummet:
Michael Kristensen (el-guitar + kor)
Sofie Karoline (keys + kor).
De medvirkende dansere (Det Fynske Dansekompagni):
Christina Dyekjær
Viola Dröse
PROGRAM
Kl. 10.30: Forhallen åbner
Kl. 11.00: Koncerten starter
Kl. 12.00: Publikum inviteres til en samtalesalon om livskriser, sorg og dét at genfinde mening på ny med evt. kurator
Kl. 12.45: Arrangementet slutter og dørene lukkes
Entré-pris:
Early-bird-billet indtil d. 12/4: 100 kr / 75 kr (+ gebyr)
Alm. billet: 125,00 kr. i forsalg (+ gebyr) / 150 kr i døren
Stud./børn u. 12 år: 100,00 kr. (+ gebyr)
I døren: 150 kr / 125 kr
Arrangør: Stina Bekker i samarbejde med Det Fynske Dansekompagni
Billetlink: Salg - The Unknown Dream - En tværkunstnerisk koncert m. dans

Yoga/pilates og live klassisk musik
Den 26/4 kan du få en sanselig og kropslig oplevelse i Kongensgade 13.
Vi inviterer dig en til en halv times Yin Yoga eller Pilates Matwork session, i rå rammer med fløjlsbløde fløjtetoner.
Lea Noell og Gosia Holik fra Hollÿ’s Pilates tager dig på en kropsrejse i Yin Yogaens eller Pilates Matworks verden, mens fløjtenist Christina Enig sørger for en sanselig oplevelse med klassisk musik.
Tilmelding i Hollÿ’s Pilates app, eller på
https://www.hollyspilates.dk/book-hold
Scroll ned i kalenderen og vælg Yin Yoga eller Pilates Matwork den 26/4. i tidsrummet kl. 10.15-14.45
Yin Yoga
Join vores fantastiske instruktør Lea Noell ind i Yin Yogaens blide verden, der byder på lange, dybe bindevævsstræk, små sekvenser af meditativ bevægelse, hvor kroppen følger åndedrættet og til sidst en lang afspænding/meditation. Yin yoga inviterer til blidhed og blødhed, skaber plads i kroppen, plads til at være, plads til at lande i dig - alt sammen akkompagneret af skøn live fløjtesolo.
Det praktiske: vi bevæger os langsomt og vi er i vores stræk i op til 5 minutter, så tag lunt og behageligt tøj på så du kan holde varmen, uldne sokker er mere end velkomne.
Pilates Matwork
Prøv Pilates Matwork, som er en træningsform der forbinder krop og sind, forbedrer styrker, fleksibilitet og kropslig balance. Join stifter af Holl’ys Pilates Gosia i en halv times fordybelse i den klassiske pilatesmetode, hvor du både får sved på panden, og dejlige lange rotationer og stræk i kroppen. Du kan glæde dig til en dybere forbindelse i kroppen og skøn fløjtemusik at finde forbindelsen ifølge med.
Det praktiske: Vi træner i almindeligt træningstøj og sokker, ingen sko.
Gratis med tilmelding.
Arrangør: Hollÿs pilates og fløjtenist Christina Enig
Pris: Gratis med tilmelding
Billetlink: https://www.hollyspilates.dk/book-hold

Yoga og Ambiente Toner I Rådhushallen
Yoga og Ambiente Toner I Rådhushallen.
Forestil dig at blive guidet gennem en aktiv og nærværende hatha yoga time, mens blide ambiente toner rækker ud og omfavner dig og forstærker den indre oplevelse af at være til stede i egen krop.
I forbindelse med Kulturens Døgn inviteres du til 75 min. hatha yoga guidet af Sarah Gråskov fra Gråskov Yoga, mens dygtige lokale musiker Bach ved Hans Kristian Hannibal-Bach spiller rolig ambient musik.
Rådhushallen på Odense Rådhus danner ramme for dette event – der er både højt til loftet og plads til at udfolde sig.
Du kan forvente en klassisk hatha yoga time, hvor der vil være fokus på grounding, core øvelser, stående stillinger, balanceøvelser, siddende stillinger og afspænding. Bach spiller live musik til. Det vil være ganske rolige ambiente lydflader, som omfavner dig i harmonisk samspil med selve yogaen.
Alle kan deltage - ung som gammel, og erfaren som ny til yoga. Tilmelding skal ske via billetlinket.
Dette event er skabt af Gråskov Yoga & SoundScape Odense & Hans Kristian Hannibal-Bach i samarbejde med Kulturens Døgn.
Arrangør: Gråskov Yoga / Hans Kristian Hannibal-Bach / SoundScape Odense
Pris: Gratis med tilmelding

Bal-Letbanen
I Kulturens Døgn skal dansen ud i hele Odense by.
Der bydes på en kunstnerisk oplevelse, når der opføres ballet i letbanevognene.
Vi sender KOMA ballet ud på skinnerne - og så har byen sin helt egen Bal-Letbane.
Dato og tid: 26. april 2025 kl. 10.03 - 13.01 Bal-Letbanen kører:
Første tur Afgang kl. 10.03 fra Parkering Odense Syd
Anden tur Afgang kl. 11.00 fra Tarup Center
Tredje tur Afgang kl. 12.23 fra Parkering Odense Syd
Arrangør: AMOK - Akademiet for Moderne dans Og Klassisk ballet
Pris: Alm. letbane takst.

Færøsk Kædedans
Færøsk kædedans er en tradition fra middelalderen. Denne praktiseres stadig på Færøerne og er en vigtig del af folkekulturen. Der danses i ring, og skridtene er hele tiden de samme – to til venstre og et til højre. En person synger for, kvadene kan godt være lange (nogle gange over hundrede vers). Når viserne handler om noget dramatisk, kan danserne godt finde på at danse intenst, nærmest trampende.
Det er en helt særlig oplevelse at danse med, og man kan sagtens deltage uden at kunne teksten eller visen.
Dansen ender i Frigglauget og efterfølgende inviteres der til hygge med blandt andet tørfisk og færøske drikke.
Arrangør: Nordatlantisk Hus & Færøsk Forening
Pris: Gratis

KUNST & MILONGA
KUNSTNÆR og Baila el Tango inviterer til KUNST & MILONGA
En Milonga er en argentinsk tango fest, og foreningen Baila el Tango danser deres Milonga igennem aftenen.
Kom og mærk stemningen når KUNSTNÆR's farverige rammer fyldes med passionerede tango dansere.
Der vil være snacks og lidt til tørsten, og så håber vi i har lyst til at lægge vejen forbi en anderledes og helt sikkert skøn aften hos KUNSTNÆR, hvor to kulturelle verdener forenes
Der er ingen krav om at skulle deltage i dansen
Og der vil SELVFØLGELIG være kunst-konkurrencer i løbet af aftenen
Arrangør: Kunstnær
Pris: Gratis

Salsa Workshop & Live Musik med Cumbian Colors
Salsa Workshop & Live Musik med Cumbian Colors!
Er du klar til en uforglemmelig aften fyldt med dans, rytmer og fest? Kom og vær med, når Odense Salsaforening inviterer til en spændende Salsa Workshop kl. 19-20, hvor du kan lære de grundlæggende moves og få gang i salsarytmerne.
Og det stopper ikke der! Efter workshoppen, kl. 20, tager Cumbian Colors scenen og spiller live latin musik, så du kan prøve dine nye dansetrin af på gulvet.
En aften med energi, passion og masser af god musik venter dig – perfekt til både begyndere og øvede salsa-elskere. Kom og dans med os, uanset om du er til salsa for første gang, eller om du allerede har dansefeberen!
Fredag den 25.04.2025
Workshop: 19:00-20:00 | Live musik med Cumbian Colors: Fra kl. 20:00
Studenterhuset, Odense
Tag dine venner med, og lad os gøre denne aften til noget helt særligt! Vi glæder os til at danse med dig!
Entré-pris:
160 i forsalg (140 for studerende)
+25 DKK i døren aka 185/165
Arrangør: Resonator Festival + Studenterhuset Odense

Ung Kultur Live
Et event arrangeret af Ungdomshuset, Spillestedet Præsenterer og O'Town Festival i samarbejde med Kulturens Døgn.
Oplev unge talenter og professionelle musikere samarbejde om at præsentere kultur i Odense på et højt og udtryksfuldt plan. Vær med til at skabe de gode vibes...
Arrangør: Ungdomshuset, Spillestedet Præsenterer og O'Town festival
Pris: Gratis

Sammensmeltning
Dansere fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense danser ballet i området, hvor udstillingen Flejestang anno 2025 af Yoko Matsumoto udstilles.
En moderne tekstilinstallation inspireret af århundredgamle færøske håndværk og naturens kraftfulde råhed danner rammen, når der danses ballet til færøsk musik.
Arrangør: Nordatlantisk Hus & Det Kongelige Teater, Balletskolen Odense
Pris: Gratis

Rites of Passage X Forårsriter
Overgangsfest til Lysets Tid i Odense Rådhus
Oplev en magisk aften, hvor dans, live musik og videoprojektion smelter sammen i en unik fejring af forårets komme.
Det Fynske Dansekompagni præsenterer Rites of Passage x Forårsriter – en unik, improviseret musik og danseperformance, vi vil kalde en overgangsfest til lysets tid!
Oplev en aften, hvor vinterens kulde langsomt viger plads for forårets spirende energi. En aften fyldt med mystik, dans, stemning, musik og intention, som lader dig hengive dig til forårets spirende energi. Vi fejrer naturens genfødsel og lysets tilbagevenden med en sanselig oplevelse, der vækker både krop og sind.
Forårsriter er den seneste udgave af Det Fynske Dansekompagnis performance populære koncept Rites of Passage.
Arrangør: Det Fynske Dansekompagni
Pris: Gratis

Mød Kulturen - Netværksarrangement
Kulturens Døgn inviterer alle byens kreative sjæle til en hyggelig eftermiddag fyldt med netværk, inspiration, nye muligheder og ikke mindst lidt godt til ganen
Vi åbner dørene til ‘Salen’ i Studenterhus Odense den 25. april kl. 16, hvor du som kulturskaber får muligheden for at møde andre ildsjæle fra byens kunst- og kulturmiljø.
Kulturens Døgn bliver spækket med spændende kulturelle begivenheder - og formålet med dette arrangement er, at vi når at slå hovederne sammen i løbet af døgnet.
Kom og vær med til at:
Skabe nye forbindelser på tværs af byens kulturliv
Dele viden, ideer og inspiration med både etablerede og spirende aktører
Udveksle erfaringer og perspektiver på, hvordan vi kan styrke og udvikle Odenses kulturtilbud sammen
Det er en fantastisk mulighed for at udvide dit netværk, få nye perspektiver og måske starte et spændende samarbejde!
...Ellers er det også bare en god anledning til at mødes og skåle med dine kultur-kollegaer
Vi ser frem til at møde alle byens kulturskabere – både de etablerede og de spirende talenter.
Vi er alle en del af det pulserende kulturliv i Odense og det skal vi sørge for at vedligeholde
Gratis deltagelse og gratis forfriskninger!
Arrangør: Kulturens Døgn
Pris: Gratis

Dans på Kulturaksen
Det Kongelige Teater Balletskolen Odense danser på Kulturaksen.
Vi sætter dansen i gang på Byens Scene ved Det Kongelige Teater Balletskolen Odense / Grand Hotel og danser videre ned langs Jernbanegades cykelgade.
Herefter danser vi henover Byens Bro, hvor vi gør stop til en gang stangskole.
Dansen fortsætter ned til Nordatlantisk Hus, hvor dansen, musikken og kunsten fusioneres.
I denne fusion opstår værket:
SAMMENSMELTNING
I dette værk opfører dansere fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense klassisk dans i området, hvor udstillingen "Flejestang anno 2025" af Yoko Matsumoto udstilles.
Denne moderne tekstilinstallation inspireret af århundredgamle færøske håndværk og naturens kraftfulde råhed danner rammen, når der danses klassisk dans til færøsk musik.
Sted: Byens Scene ved Det Kongelige Teater Balletskolen Odense / Grand Hotel.
Jernbanegades cykelgade.
Byens Bro.
Nordatlantisk Hus, Nordatlantisk Promenade 1, 5000 Odense C.
Arrangør: Det Kongelige Teater Balletskolen Odense
Pris: Gratis