
KUN I DEN BLÅ BIOGRAF
Koncert med Lunau&Sund, der spiller sange fra deres nye album Kun I Det Blå med LIVE VISUALS af Ard Jongsma i Café Biografen, Odense.
Lunau&Sund er en nordisk folk-singer-songwriter, hvor nærvær, skrøbelighed og musikerskab bliver til ægte musikalsk magi. Med deres nye album Kun I Det Blå tager de lytterne med på en rejse gennem længsler, kærlighed, livets skrøbelige øjeblikke og musikkens forunderlige kraft.
Denne særlige koncert er et unikt samarbejde med fotografen Ard Jongsma og Café Biografen v. Birgitte Weinberger.
Ard Jongsma vil med billeder og video bringe musikken til live gennem projektioner på biografens lærred. Publikum kan se frem til en sanselig oplevelse, hvor lyd og billede smelter sammen i et magisk øjeblik.
Kom og oplev Lunau&Sund + Jongsma live i Café Biografen, hvor de med deres ærlige og stemningsfulde sange skaber et rum af nærvær og fordybelse – nu for første gang sat i levende billeder. Det bliver en koncert, hvor øjeblikket får lov til at stå stille – KUN I DET BLÅ
Arrangør: Lunau&Sund + Café Biografen
Pris: 50kr.
Billetlink: Ebillet

Stemningsfyldt aftenroning med sang & musik.
I baggrunden kan man høre lyden af årene i vandet, og de smukke lysudsmykkede både nærmer sig kajen ved Nordatlantisk Hus.
Som bådene kommer nærmere, høres lyden af sang og musik fra bådene. Kom og oplev en smuk og poetisk stemning, når de færøske både kommer forbi kajen ved Nordatlantisk Hus, hvor fakler fra det tidligere fakkeloptog lyser op.
Arrangør: Nordatlantisk Hus & Færøsk Forening
Pris: Gratis

Fakkeloptog v. Nordatlantisk Hus
I Vágur på Suðuroy fejres nytårsaften med et stort fakkeloptog. Vi fejrer Kulturens Døgn med et fakkeloptog langs Byens Ø ved Nordatlantisk Hus.
Fakler tændes ved Nordatlantisk Hus og vi går alle i fakkeloptog langs Byens Ø.
Optoget slutter foran Nordatlantisk Hus.
Arrangør: Nordatlantisk Hus & Færøsk Forening
Pris: Gratis

Erik Apollo Midnatskoncert
Erik Apollo har allerede sat solide fodspor på den danske musikscene som frontmand i TÅRN, som han siden 2016 har udgivet tre fuldlængde albums og to EP'er med. Med sange som “Læber Lyser Rødt”, “Solskin Over Tage” og “Den Som Alting Drejer Om”, har han bidraget med uopslidelige sange og melodier.
I 2024 debuterede han med sin debut-EP ”P.t.” under eget navn – en EP, der blandt andet fik 5 stjerner i GAFFA.
Nu er Erik aktuel med den stærkt smuttende indie-rock single “Perleblå”, som er 1. singleudspil fra Erik Apollos debutalbum, der udkommer i det tidlige efterår 2025. Eriks tekster tager ofte udgangspunkt i dilemmafyldte og til tider syrede situationer, som“hovedpersonen” skal håndtere.
Live har Erik Apollo et stærkt lokalt hold med på scenen bestående af:
Anna Stæhr - keys og sang
Larle Damsgaard - bas
Toke Lynggaard - guitar
Jeppe Bredahl - trommer
Med support-shows for Barselona, en anmelderrost koncert på SPOT, og flere koncerter i eget navn, sidste år, er der meget mere end den aktuelle singleudgivelse i vente I år.
Arrangør: Studenterhus Odense
Pris: 65 kr.
Billetlink: https://www.yourticket.dk/?ytroute=/arrangementer/48233/erik-apollo-midnatskoncert-studenterhus-odense/

LIVE Sandkunst show
Kom og oplev sandkunstneren Amir Hussain til Kulturens Døgn. Gå ikke glip af et fortryllende show, hvor sand forvandles til imponerende kunstværker, der hylder byens ikoniske monumenter.
Det spektakulære projektionsshow finder sted på gavlen af Balletskolen Odense og bringer sandets historier til live i en harmonisk symfoni af lys, skygge og musik. Fra solnedgang til mørkets frembrud kan du lade dig fascinere af 20 minutters visuel poesi, akkompagneret af stemningsfuld, rytmisk mindfulness-musik.
Arrangementet finder sted på gavlen af Balletskolen Odense (Over for Det Fynske Kunstakademi)
Arrangør: Amir Hussain
Pris: Gratis

Filuka // Gratis Koncert
Pakhuset inviterer til en aften fyldt med intens energi og stærke beats, når Filuka indtager scenen til en gratis koncert i anledning af Kulturens Døgn!
I løbet af kort tid har Filuka markeret sig blandt en af de mest lovende hiphop-navne herhjemme. Den danske rapper, sanger og producer er kendt for sit skarpe tekstunivers og gribende live-performance, og med rødder i den københavnske undergrund har hun formået at finde vej igennem den krakelerede asfalt.
Med en unik lyd bevæger Filuka sig i et spændingsfelt af energisk hiphop, med let-krydret varme toner fra soul og reggae, og med sit live-band i ryggen, så er det indtil videre lykkes at få det helt ud over scenekanten på adskillige festivaler og spillesteder, herunder, Vega, Den Grå Hal, Loppen, Uhørt festival, SPOT og Nørrebro Teater ect.
Filuka er på vej med en serie af helt nyt materiale, som præsenteres på endnu flere af landets scener i 2025. Og hun udgav i den sammenhæng sin første single fra albummet ved navn “Håndtegn”. Og man må bestemt sige, at der kan kastes med håndtegn, når Filuka indtager scenen, for hendes musik får uden tvivl hofterne til at svinge og nakken til at nikke.
Koncerten foregår på scenen i hal 2.
Vi glæder os til en aften i hiphoppens tegn!
Arrangør: Storms Pakhus + Rap Up
Pris: Gratis

Hyperpop Party
Er du klar til en uforglemmelig nat med høj energi, farvet lys og fed musik i højsædet?
HYPE r COLLECTIVE inviterer til en fest, hvor genrer smelter sammen, og energien er høj fra start til slut. DJ's LYNE og AIIISO spiller alt fra glitchy beats og hårde drops, til catchy hooks du kender – alt sammen for at få dig til at danse hele natten.
Kom og vær en del af en uovertruffen klubstemning – vi garanterer en nat fyldt med lækre visuals, savl-inducing beats og en HYPEr energi med plads til alle køn, seksualiteter og danseevner (selvom vi er sikre på at du har moves).
Arrangør: HYPE r COLLECTIVE & Frølageret
Pris: 30kr. (+gebyr)
Billetlink: https://kulturmaskinen.dk/events/hyperpop-party-1

Odense Teater - Efter mørkets frembrud - Gratis rundvisning
I anledning af KULTURENS DØGN i Odense fra 25. til 26. april 2025 får du mulighed for at komme med på en spændende rundvisning på Odense Teater.
Kom med ind bag de mange døre og oplev Odense Teater "behind the scene". Denne særlige rundvisning lægger vægt på nogle af de mere mørke sider i Teatrets historie. Hør blandt andet om attentatforsøget på tidligere teaterdirektør Helge Rungvald og likvideringen af den unge skuespiller Bent Von Müllen, der blev skudt af nazisterne under 2. Verdenskrig. Og passer det virkelig, at det spøger på Odense Teater?
Arrangementet er støttet af Odense Kommune, og rundvisningen er derfor gratis for alle.
Bemærk at rundvisningen IKKE er egnet for gangbesværede og dårligt gående, da vi går ad mange og meget stejle trapper.
Der er et begrænset antal pladser til rundvisningerne der finder stedfredag 25. april kl. 18.30-20.00 og kl. 20.30-22.00
Arrangør: Odense Teater
Pris: Gratis med tilmelding
Billetlink: https://billet.odenseteater.dk/da/buyingflow/tickets/26634/64620/

Odense Værket præsenterer Stevie Ray Vaughan Tribute
Odense Værket præsenterer Stevie Ray Vaughan Tribute
Stevie Ray Vaughan (3. oktober 1954 – 27. august 1990) var en amerikansk bluesguitarist der har fået kultstatus blandt guitarister! Han er kendt som en af de mest indflydelsesrige elektriske bluesmusikere nogensinde.
Mange mener at hans spillestil minder om Jimi Hendrix, men der er dog til stadighed en ivrig debat om dette. Der hersker dog enighed om, at hans indflydelse på den elektriske bluesmusik er lige så markant som Jimi Hendrix’ tilsvarende inden for rocken.
Stevie Ray Vaughan Tribute som har ca. 20 år på bagen er da også et levende bevis på at den texanske guitarist stadig har et stort og trofast publikum som nu igennem alle årene er kommet til koncerterne.
Arrangør: Odense Værket
Pris: 199,00 kr. + gebyr
Billetlink: https://odensevaerket.dk/product/25-april-stevie-ray-vaughan-tribute-entrebillet/

Sophie Zelmani (SE)
I foråret 2025 udgiver Sophie Zelmani et nyt album og tager på turné med sit dygtige band.Musikalsk bevæger hun sig stadig i samme tidløse univers som store kunstnere som Leonard Cohen og Bob Dylan. Hun holder altid et højt niveau i både sine tekster og sit musikalske udtryk. Hendes intime og karakteristiske stemme er helt unik.
I efteråret 2024 deltager Sophie desuden i det populære svenske tv-program ‘Så mycket bättre’.
Arrangør: Musikhuset DEXTER
Pris i kroner: 230 kr.
Billetlink: https://dexter.dk/event/sophie-zelmani-se-2/

STAMINA
Hvorfor holder vi egentligt ud livet igennem? Og hvor lang tid kan du blive ved?
I STAMINA er vi med i mødet mellem to mennesker. De vil hurtigt hinanden, så de gør hver især deres bedste for at opretholde den gode stemning og leve op til hinandens forventninger. Men hvad sker der i mødet, når vi løber tør for stamina og vi ikke længere kan holde ud at lege med på den andens præmisser?
Omdrejningspunktet i STAMINA er den udholdenhed, livet kræver af os alle. Om de kampe det kræver at leve op til forventninger og pres, opretholde en facade, udstå modstand og ikke mindst andre mennesker. Og om hvad vi kan være heldige at finde på den anden side, hvis vi tør give slip.
STAMINA er fysisk actionteater tilsat underfundig poesi og en god del udmattelse.
Iscenesættelse og koreografi Jannik Elkær Medvirkende Astrid Pauline Schmidt, Kasper Buus Lyddesign Markus Artved Fotograf Emilie Theresa, Mikkel Suppras
Arrangør: Teater Momentum
Pris: Voksenbillet: 200 kr. Ungbillet: 110 kr.
Billetlink: https://teatermomentum.dk/project/stamina/

Sarah Shook & The Disarmers (US)
Da Sarah Shook & The Disarmers udgav deres debutalbum ”Sidelong” i 2017 blev det storrost af anmeldere for sangenes potente dynamik og lyrikkens ærlige nyrespark.
Bandet fra North Carolina cementerede deres plads på den internationale rockscene med opfølgeren ”Years”, der udkom det efterfølgende år.
Kald det Cowpunk , honky tonk punk eller Undergrunds Country, alternativ country music er det hvert fald, hvilket i den grad kommer til udtryk på bandets nyeste album, ”Revelations” som udkom i marts 2024.
Bandets bandleader River Shook, synger med en lidenskabelig overbevisning og ærlighed, der rammer lige i hjertekulen. Hun er inspireret af artister som Sex Pistols, Elliot Smith og Hank Williams, og hende og bandet fusionerer på eminent vis punk, rock og honky tonk på ”Revelations”.
Musikmagasinet Rolling Stone skrev bla.
"This North Carolina honky-tonk punk strikes a defiant onstage posture with a voice that goes right for the throat, a feral switchblade snarl that sometimes eases and glides but never softens... coming across as Chrissie Hynde with a drawl.
Arrangør: Musikhuset Posten
Pris: Forsalg: 200 DKK / Dørsalg: 220 DKK
Billetlink: Sarah Shook & The Disarmers (US) | Musikhuset Posten | 25.04.2025 - kl. 20.00

Finissage på udstillingerne Drivhuset af Crispin Gurholt og Grafik
Forårets store soloudstilling i Skulptursalen af Crispin Gurholt går på hæld - det samme gælder de studerendes grafik-udstilling i projektrummet. I anledning af Kulturens Døgn inviterer vi derfor på festlig finissage - en omvendt fernisering, som markerer afslutningen på udstillingsperioden.
Finissagen indledes i foyeren med et glas vin, hvorefter der vil være rig mulighed for at opleve udstillingerne samt tale med de udstillende kunstnere.
Arrangør: Det Fynske Kunstakademi
Pris: Gratis

Færøsk Kædedans
Færøsk kædedans er en tradition fra middelalderen. Denne praktiseres stadig på Færøerne og er en vigtig del af folkekulturen. Der danses i ring, og skridtene er hele tiden de samme – to til venstre og et til højre. En person synger for, kvadene kan godt være lange (nogle gange over hundrede vers). Når viserne handler om noget dramatisk, kan danserne godt finde på at danse intenst, nærmest trampende.
Det er en helt særlig oplevelse at danse med, og man kan sagtens deltage uden at kunne teksten eller visen.
Dansen ender i Frigglauget og efterfølgende inviteres der til hygge med blandt andet tørfisk og færøske drikke.
Arrangør: Nordatlantisk Hus & Færøsk Forening
Pris: Gratis

LYD - RUM - LYS
LYD - RUM - LYS
En meditativ koncertoplevelse i Odense Domkirke
I forbindelse med Kulturens Døgn i Odense inviterer Soundscape Odense & Odense Domkirke publikum ind til en stemningsfuld aften, hvor musik, lys og arkitektur smelter sammen i en sanselig helhedsoplevelse.
Under kirkens høje hvælvinger kan du lade dig omslutte af blid, elektronisk ambientmusik, der sammen med lys- og videoinstallation skaber en meditativ atmosfære.
Fire anerkendte kunstnere inden for den ambient elektroniske musikscene vil denne aften give hver deres unikke fortolkning af temaet LYD - RUM - LYS:
Kl. 20: Steffen Rasmussen – atmosfæriske lydlandskaber med spoken word
Kl. 21: Secondface – dybe harmonier og teksturer, der åbner sindet
Kl. 22: THORZAGER – melodiske klangflader, meditative beats med special guest AGERBO på div. fløjter.
Kl. 23: Bach – minimalistiske, drømmende soundscapes
Koncerten er åben for alle.
Træd ind, lyt, mærk – og lad sanserne tage dig med på en rejse i LYD - RUM - LYS.
Arrangør: SoundScape Odense og Odense Domkirke
Pris: Gratis

CINEMATIC CELLO
Filippa Westerberg og Rosanna Grezel er duoen du ikke vidste du manglede.
I krydsfeltet mellem jazz, pop, folk og neoklassisk musik spiller disse kvinder originalmusik med cello i fokus. De bruger sine stemmer og instrumenter på en innovativ måde og skaber et cinematisk, storslået, inderligt og melodiskt rum. Med improvisation og original komposition, sammen og solo, inviteres publikum til en oplevelse udover det sædvanlige.
Koncertoplevelsen sker i Nordisk Film Biografers foyer hvor publikum kan opleve rummet på enhelt ny måde.
Filippa Westerberg - cello, sang, komposition
Rosanna Grezel - cello, sang, komposition
Arrangør: Nordisk Film Biografer - Odense
Pris: Gratis

Eventyr på Fodrejsen
Vi går tur i den gamle digters fodspor i det historiske Odense, hører den forunderlige fortælling om digterspiren, barndom og drømme – og finder frøkorn, der bliver til verdenskendte eventyr! Vi møder eventyrfigurerne lyslevende på vor vej. Den lille, standhaftige tromme-tinsoldat er i spidsen, og Torben Iversen fortæller. Det er ganske vist!
Arrangør: H C Andersen Paraden
Pris: Gratis

KUNST & MILONGA
KUNSTNÆR og Baila el Tango inviterer til KUNST & MILONGA
En Milonga er en argentinsk tango fest, og foreningen Baila el Tango danser deres Milonga igennem aftenen.
Kom og mærk stemningen når KUNSTNÆR's farverige rammer fyldes med passionerede tango dansere.
Der vil være snacks og lidt til tørsten, og så håber vi i har lyst til at lægge vejen forbi en anderledes og helt sikkert skøn aften hos KUNSTNÆR, hvor to kulturelle verdener forenes
Der er ingen krav om at skulle deltage i dansen
Og der vil SELVFØLGELIG være kunst-konkurrencer i løbet af aftenen
Arrangør: Kunstnær
Pris: Gratis

Odenses historiske nattevægtere
Siden 1993 har nattevægteren hver sommer oplyst og underholdt i Odenses gamle gader med sin velkendte kongeblå uniform, lysende lanterne og stolte morgenstjerne. I dag har Odense fire nattevægtere, der fordeler de mange vægterture mellem sig, og som hver har sin guldgrube af fortællinger fra Odenses og vægternes lange historie. Kom forbi og hils på dem! De står klar med underholdende røverhistorier, smukke vægtervers, og de tager gerne et billede med jer.
Arrangør: Odenses nattevægtere
Pris: Gratis

Salsa Workshop & Live Musik med Cumbian Colors
Salsa Workshop & Live Musik med Cumbian Colors!
Er du klar til en uforglemmelig aften fyldt med dans, rytmer og fest? Kom og vær med, når Odense Salsaforening inviterer til en spændende Salsa Workshop kl. 19-20, hvor du kan lære de grundlæggende moves og få gang i salsarytmerne.
Og det stopper ikke der! Efter workshoppen, kl. 20, tager Cumbian Colors scenen og spiller live latin musik, så du kan prøve dine nye dansetrin af på gulvet.
En aften med energi, passion og masser af god musik venter dig – perfekt til både begyndere og øvede salsa-elskere. Kom og dans med os, uanset om du er til salsa for første gang, eller om du allerede har dansefeberen!
Fredag den 25.04.2025
Workshop: 19:00-20:00 | Live musik med Cumbian Colors: Fra kl. 20:00
Studenterhuset, Odense
Tag dine venner med, og lad os gøre denne aften til noget helt særligt! Vi glæder os til at danse med dig!
Entré-pris:
160 i forsalg (140 for studerende)
+25 DKK i døren aka 185/165
Arrangør: Resonator Festival + Studenterhuset Odense

Odense Teater - Efter mørkets frembrud - Gratis rundvisning
I anledning af KULTURENS DØGN i Odense fra 25. til 26. april 2025 får du mulighed for at komme med på en spændende rundvisning på Odense Teater.
Kom med ind bag de mange døre og oplev Odense Teater "behind the scene". Denne særlige rundvisning lægger vægt på nogle af de mere mørke sider i Teatrets historie. Hør blandt andet om attentatforsøget på tidligere teaterdirektør Helge Rungvald og likvideringen af den unge skuespiller Bent Von Müllen, der blev skudt af nazisterne under 2. Verdenskrig. Og passer det virkelig, at det spøger på Odense Teater?
Arrangementet er støttet af Odense Kommune, og rundvisningen er derfor gratis for alle.
Bemærk at rundvisningen IKKE er egnet for gangbesværede og dårligt gående, da vi går ad mange og meget stejle trapper.
Der er et begrænset antal pladser til rundvisningerne der finder stedfredag 25. april kl. 18.30-20.00 og kl. 20.30-22.00
Arrangør: Odense Teater
Pris: Gratis med tilmelding
Billetlink: https://billet.odenseteater.dk/da/buyingflow/tickets/26634/64620/

Maximilian Konrad
Maximilian kommer fra det sydlige Tyskland og bor nu i Danmark. Hans musikalske rejse begyndte med slagtøj, og udviklede sig til en dyb kærlighed til klaveret.
Hans musik trives med live-variationer og improvisationer.
Nogle af disse improvisationer blev samlet på hans seneste EP Barratt & Robinson. Hans seneste EP, Thirtysix Universes (forår 2025), viser en række stykker, der handler om livets uforudsigelighed.
Selv efter at optagelserne er færdige, omfavner Maximilians optrædener improvisation og lader sangene blive påvirket af øjeblikket og publikum.
Social Media:
Facebook: @maxspillerklaver
Instagram: @maxspillerklaver
Musik: maximiliankonrad.bandcamp.com
Arrangør: SoundScape Odense
Pris: Gratis

En aften med Tinderbox
Kom til en aften i Tinderbox’ tegn!
I anledning af Kulturens Døgn inviterer Tinderbox den 25. april indenfor på Magasinet, til en aften med et smugkig på sommerens festival. Oplev god musik, spændende snakke og et kig bag kulisserne på en af Danmarks største festivaler.
Få en musikalsk smagsprøve på TB25 med en akustisk koncert og talk med den anmelderroste artist – og fynbo – Simone Tang, der skal åbne dette års Tinderbox. Hendes debutalbum fra 2024 tog anmelderstaben med storm, og hendes tekst- og lydunivers er personligt, forførende og stemningsfuldt. Vi er meget stolte over at præsentere et af dansk musiks store talenter – både på Tinderbox og på Magasinet.
I aftenens andel del, inviterer vi for alvor indenfor i maskinrummet. Mød en booker, frivilligansvarlig og de ansvarlige for alle barer og madboder på pladsen. Publikum får mulighed for at stille spørgsmål og få indsigt i, hvad det kræver at skabe tre dages byfest i Tusindårsskoven.
Vi glæder os til en inspirerende aften i musikkens og festivalens tegn!
Obs. Dørene åbner kl. 18.30.
Arrangør: Tinderbox
Pris: Gratis

Lav en urtepotte og et planteophæng
Arrangør: Ler- og på Tekstilværkstedet, Kulturmaskinen
Pris: 350 kr.
Billetlink: Lav en urtepotte og et planteophæng - Kulturmaskinen

Drivhuset – Live Photo #31
Udstilling og performance af den norske kunstner Crispin Gurholt
I Drivhuset inviteres publikum ind i Crispin Gurholts Live Photo-univers, der udforsker øjeblikkets sandhed og forholdet mellem fiktion og virkelighed gennem forskellige medier som performance, fotografi, video og maleri.
I sine Live Photos hvor kunstneren iscenesætter mennesker i virkelige omgivelser som i frosne tableauer, søger han at tematisere kompleksiteten i menneskelige relationer og hvordan kønsroller, klasseforskelle, sociale roller og magtrelationer uafbrudt er til stede i vores handlinger og vores relationer til andre mennesker.
I Drivhuset adresserer han specielt den øgende ensomhed mennesker oplever i et stadigt mere instrumentaliseret og digitaliseret samfund, hvor den dominerende skærmkultur med sine digitale platforme og sociale medier udvikler et misforhold mellem fiktive og virkelige relationer. Et misforhold, der skaber emotionel afstand til de fysiske og sociale rum, vi befinder os i, og hvor ensomhed ikke længere blot er en følelse, men snarere en robotiseret tilstand.
25. april kl. 18-20: Udstilling og performance
26. april kl. 11-15: Udstilling
Arrangør: Det Fynske Kunstakademi og Kunstrum Fyn
Pris: Gratis

Ung Kultur Live
Et event arrangeret af Ungdomshuset, Spillestedet Præsenterer og O'Town Festival i samarbejde med Kulturens Døgn.
Oplev unge talenter og professionelle musikere samarbejde om at præsentere kultur i Odense på et højt og udtryksfuldt plan. Vær med til at skabe de gode vibes...
Arrangør: Ungdomshuset, Spillestedet Præsenterer og O'Town festival
Pris: Gratis

Friday Rave Club @ Kulturens Døgn - DJ Workshop, Artist Talk & Rave
Thursday Rave Club har lavet en helt særlig fredagsversion, i anledning af Kulturens Døgn.
18.00 - 20.00 DJ Workshop Gratis workshop med ASTA MARI, DJ, producer og medstifter af Thursday Rave Club. Workshoppen er for alle. Få indsigt i teknikken i et afslappet kreativt miljø.
20.00 - 21.15 Artist Talk + Q&A Mød kunstnerne Linus, INSIDE THOUGHTS og ASTA MARI, når de deler deres erfaringer fra den alternative musikscene, taler om kreativ proces og elektronisk musiks rolle i nutidens kultur.
21.30 - 02.00 Rave Oplev en magisk nat, hvor musik og visuel kunst smelter sammen og skaber en helt unik atmosfære. Det bliver en nat fyldt med energi, kunst og fællesskab.
GRATIS ADGANG - Kom som du er, dans som du vil
Arrangør: Thursday Rave Club og Hulen
Pris: Gratis

Haristava Bach Bodalia
Flygel koncert med Haristava Bach Bodalia, nogle af de stykker der kan høres til denne koncert blandt andet et han selv har skrevet, det er en barokbaseret prelude and fugue i A minor. Et andet stykke er Bach-Marcello Concerto in D minor, II Adagio.
Haristava er 18 år og har spillet klaver i cirka 3 år.
Glæd jer til at høre denne spirende kunstner i Rådhushallen.
Arrangør: SoundScape Odense
Pris: Gratis

ARTIST TALK v. Begitte Lynge Andersen
Begitte Lynge Andersen har gennem en årrække sat sit aftryk på den kunstneriske scene, både lokalt og internationalt. Udover at udstille i det store udland har hun også løbende udviklet sine færdigheder og kompetencer i steder som bl.a. Japan, Indien, USA, Spanien og Bali. Hun har derudover et mangeårigt lokalt engagement på bl.a. Fyns Grafiske Værksted og Hollufgård.
Til Kulturen Døgn vil publikum få en unik mulighed for at komme helt tæt på Begitte Lynge Andersens kunstneriske virke. Publikum bliver inviteret helt ind i maskinrummet, ind hvor de formmæssige beslutningerne tages og hvor værkerne bliver skabt. Her starter en fortælling om redskaber, materialiteter og inspirationsmateriale. Begitte Lynge Andersen har en bred vifte af teknikker i sit virke som kunstner, som hun har tillært sig i bl.a. Japan, Spanien, Indien, Bali og San Francisco. Vi kommer omkring forskellige grafiske trykformer samt nogle tekstile teknikker. Der bliver fortalt om og vist redskaber, materialer at røre ved og værker, der bliver dissekeret, så processen bliver anskueliggjort.
Arrangør: Kunstgalleriet Nielsen Contemporary
Pris: Gratis

Kom bag kulissen på Danmarks Jernbanemuseum
I anledning af Danmarks Jernbanemuseums 50-års jubilæum i Odense inviterer vi jer med på en særlig rundvisning, hvor vi åbner dørene til normalt lukkede områder og dykker ned i museets fascinerende historie.
På turen får I blandt andet indblik i vores særlige jubilæumsudstilling og adgang til det ikoniske røde lyntog fra 1935. Vi lover en spændende oplevelse bag kulisserne på det lukkede museum.
Vi mødes foran museets hovedindgang.
Arrangør: Danmarks Jernbanemuseum
Pris: 50 kr.
Billetlink: https://www.jernbanemuseet.dk/nyheder/kulturens-doegn-kom-bag-kulissen/