Tilbage til Alle begivenheder

Skatteøen - Kultur i børnehøjde

  • BRONX 115B Middelfartvej Odense, 5200 Denmark (kort)

Kultur er for alle - også for børn. Derfor åbner Bronx dørene til ‘Skatteøen’ i forbindelse med Kulturens Døgn Odense. Her kan børn og barnlige sjæle komme og udfolde sig kreativt med genbrugsmaterialer i forskellige kreaværksteder og opleve ægte kunstnere i aktion på helt nært hold.

Kreaværkstederne har åbent fra kl. 10-15. Her kan både matroser, kaptajner og landkrabber kreere de vigtigste ting for at blive en ægte skattejæger. Der vil være mulighed for at lave sit eget skattekort, hvor hemmelig skrift viser vejen til skatten. For ikke at skulle gå planken ud, kan man lave sin egen tømmerflåde af genbrugsmaterialer. Og så kan man lave seje piratsmykker ud af filt. Med andre ord: kom og gå på skattejagt i kælderen og find de materialer, der kan fuldende jeres skattejagt.

Kl. 10-12 er der musikalsk workshop med Basiro Suso. Udover at lytte til Basiros medrivende, afrikanske toner, har I mulighed for at fremstille jeres helt egne strenginstrumenter til at spille på med kyndig vejledning fra Basiro.

Kl. 12-14 er der saltworkshop med kunstneren Amir Hussain. Amir vil guide i saltkunstens muligheder, og I får lov til selv at prøve kræfter med at skabe jeres egen temporære saltkunst.

Det koster 50 kr. for 5 værksteder. Tilmelding er ikke nødvendigt - I køber bare en billet i døren. Der er mulighed for at købe lækre snacks, drikkevarer, kaffe og kage i caféen hele dagen.

Basiru Suso er professionel kora-spiller og musikalsk historiefortæller. Med et unikt touch, spiller Basiru Suso på strengeinstrumentet kora, som bruges meget i Vestafrika. En kora har typisk 21 strenge, som spilles ved at plukke med fingrene. Basiru er ud af en familie som bygger og sælger kora'er.

Amir Hussain er sand- og saltkunstner. I løbet af få minutter kan han lave vellignende portrætter af kendte personer eller af personer i en forsamling.

Bronx er en frivillig forening drevet af mennesker, der brænder for kreativitet, kultur og bæredygtighed. Alt sammen med fællesskabet som centrum.

Forrige
Forrige
4. maj

Krea Marked - Brandtsklædefabrik & Vintapperstræde

Næste
Næste
4. maj

Bal-Letbanen // KOMA Ballet