Tilbage til Alle begivenheder

Bæredygtigt fællesskab i kulturhistoriske rammer: Spis med Bronx i Møntergården

  • Møntergården 1 Møntestræde Odense, 5000 Denmark (kort)

Bronx og Møntergården inviterer til fællesspisning og paneldebat i Nyborgladen i anledning af Kulturens Døgn Odense.

Omdrejningspunktet for arrangementet er bæredygtighed. Det gælder både socialt, når vi samles om et godt måltid mad ved langbordene, og miljømæssigt, når vi sætter fokus på madspild og genbrug gennem tiden.

Menuen er vegetarisk og bl.a. lavet af overskudsfødevarer fra Stop Spild Lokalt, som flere gange om ugen redder flere tons mad og deler ud. Buffeten består af “grønne” bøffer, rødebedetatar, ovnbagte grønsager, spidskålssalat, hummus, ingefærsyltede gulerødder og hjemmebagt brød.

Før buffeten åbner, modererer Cindy fra Bronx en spændende paneldebat mellem forskellige aktører inden for bæredygtighed. Som led i "Reparationsræset" er temaet for debatten: "Reparationer gennem tiden", hvor fremtidens muligheder i fortiden samt bæredygtig nutid vil blive diskuteret.

Det koster 100 kr. at deltage i arrangementet. Du kan købe et udvalg af lækre, økologiske drikkevarer i baren, både før og under middagen. 

Møntergården er fynsk kulturhistorie - lige her - midt i Odense. Med sine stemningsfulde gårdrum og hyggelige gamle huse, danner Møntergården rammerne for et væld af oplevelser i udstillingerne rundt på museet.

Bronx er en frivillig forening drevet af mennesker, der brænder for kreativitet, kultur og bæredygtighed. Alt sammen med fællesskabet som centrum.

Køb din billet her: www.bronx5200.dk/shop 

Forrige
Forrige
3. maj

PAN

Næste
Næste
3. maj

John Kørners store glasmaleri i Odense.